NETVÆRKET er et privat tilbud, der har eksisteret siden 2003. Vores arbejdsbeskrivelse er bred, og vi løser mange forskelligartede socialpædagogiske opgaver i samarbejde med kommuner i hele landet. Opgaverne er blandt andet efterværn, kontaktpædagogstøtte og bostøtte, støtte til familier med hjemmeboende børn, mentorstøtte, samtaleforløb og diverse akutte opgaver mm. Fysisk er vores lokaler, herunder socialpædagogisk værested, placeret centralt i Aalborg.

Vi sætter en ære i at være tilgængelige og fleksible, og derfor kan vi kontaktes døgnet rundt, året rundt – også på helligdage. Alle vores medarbejdere er uddannede pædagoger eller socialrådgivere, og vi vægter faglig udvikling samt supervision højt i alle opgaver.